Præsentation af specialet

Hovedområder for specialet
Et af hovedområderne er at undersøge prøver fra patienter og deres omgivelser for tilstedeværelse af sygdomsfremkaldende bakterier, virus, svampe og parasitter. Hertil anvendes en bred vifte af teknikker lige fra klassiske dyrkningsmetoder til moderne molekylærbiologiske teknikker.

I modsætning til mange andre lande, hvor mikrobiologisk diagnostik varetages af ikke-læger (fx biologer, biokemikere), er den i Danmark en integreret del af det lægelige speciale klinisk mikrobiologi.

Det betyder, at der udover mikrobiologisk diagnostik, ydes lægefaglig rådgivning vedrørende tolkning af undersøgelsesresultater, antimikrobiel behandling, infektionsprofylakse og infektionshygiejne både i sygehus- og primærsektoren.

Selv om der ikke er direkte patientkontakt, så er der et dagligt tæt samarbejde med de kliniske specialer og de praktiserende læger, fx i form af konferencer, tilsyn på enkelte patienter, telefonisk rådgivning og efteruddannelse af sundhedspersonale.

Speciallægeuddannelsen
Uddannelse af yngre læger vægtes højt. Selvom hovedparten af speciallægeuddannelsen i regionen foregår på Odense Universitetshospital, deltager alle regionens afdelinger, enten i introduktionsuddannelsen eller i hoveduddannelsens blokforløb.

Der uddannes årligt
i Region Syddanmark:
3 læger i introduktionsforløb og 1 i hoveduddannelsesforløb i regionen.

Hoveduddannelsesforløbet
i Region Syddanmark består af:
24 mdr. på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH
3 mdr. på Infektionsmedicinsk afd. Q, OUH
9 mdr. på Statens Serum Institut og
12 mdr. på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, SLB, Vejle

På landsplan uddannes der i alt årligt:
15 introduktionsforløb og
6 hoveduddannelsesforløb.