Den lægelige videreuddannelse Til Region SyddanmarkTil forsiden

Generelt for ansættelse i almen praksis

Samtale: Alle uddannelseslæger indbydes forud for hver ansættelse til samtale i praksis med præsentation af praksis.

Ved dette møde at udleveres uddannelsesprogram, herunder praksisbeskrivelse med introduktionsprogram for den første periode i praksis.

Uddannelsesprogram: Der skal ved ansættelsens begyndelse foreligge uddannelsesprogram for praksis tilpasset det enkelte uddannelsesforløb. Alle uddannelsesprogrammer foreligger som skabeloner her på hjemmesiden.

Evaluering: Alle uddannelseslæger skal ved ansættelsens afslutning evaluere praksis på www.evaluer.dk
Alle tutorer har fået tilsendt eget kodeord til www.evaluer.dk, således at tutor kan se uddannelseslægernes score af hvert praksisansættelse. Bortkommet kodeord kan skaffes via www.evaluer.dk.

Forsikringsforhold: Tutorlæger skal sørge for at alle uddannelseslæger er dækket af en arbejdsskadeforsikring. 
Regionen dækker lægeansvarsforsikring basislæger, introduktionslæger samt fase 1-læger. Læger i fase 2 og 3 skal være dækket af praksis’ egen lægeansvarsforsikring.

Arbejdsskadeforsikring:Tutorlæger skal sørge for at alle uddannelseslæger er dækket af en arbejdsskadeforsikring. 

Lægeansvarsforsikring: Basislæger, introduktionslæger samt fase 1-læger dækkes af regionen. Fase 2 og 3 skal være dækket af praksis’ egen lægeansvarsforsikring.

Forsikring løn refusion fase 2 og 3: Specielt angående sygdom: Som udgangspunkt er fase 2 og 3 lægens sygdom udgiftsneutral for tutorlægen. Udgiften dækkes af en kombination af refusion fra regionen og dagpengelovens dagpengesats fra det offentlige. Der udbetales dog ikke refusion fra det offentlige i de første 3 uger af sygdom med mindre praksis har tegnet en forsikring ”forsikrede arbejdsgivere” til dækning af de første 3 uger. Blanket: http://www.bac.bm.dk/forsikringsordningen/Blanket_forsikrede_arbejdsgivere_20080604.pdf

 


Siden er sidst opdateret 18-10-2011
Videreuddannelsen